da-DKtr-TR
Search

Aktiviteter

Her er et kort uddrag af de aktiviteter der foregår i moskeen

 

FREDAGSBØN::

Fredagsbøn, egentlig Jumu'ah (arabisk: جمعة), betegner indenfor islam den fælles bøn, der foregår i moskéen fredag over middag efter imamen har holdt sin tale. Ofte opfattes det som en pligt for voksne mænd at deltage, mens det for kvinder er frivilligt.

Fredagsbønnen adskiller sig fra de øvrige middagsbønner på ugens øvrige dage ved at imamen holder tale inden. Indholdet i denne tale varierer, men det er i hovedreglen problemer af fælles interesse.

 

 

RAMADAN:

Ramadanen er den muslimske fastemåned.

Ved at faste aktualiserer muslimer Koranens åbenbaring, idet ramadan er måneden for Koranens åbenbaring.

Ramadanen strækker sig over 29-30 dage uden mad, drikke, røg eller seksuelt samvær fra daggry til solnedgang. Om natten er det nævnte tilladt, fordi Allah ønsker at gøre det let for mennesket.

Undtaget fastereglerne: børn, syge, ældre, rejsende, gravide, ammende mødre, sportsmænd i konkurrence og mænd i krig. Syge skal faste et ligeså mange antal dage på et andet tidspunkt. Kronisk syge kan i stedet betale 'fidyah' ved enten at give almisse eller give mad til en fattig.

I afslutningen af ramadanen betales der almisse (zakat al-Fitr), så fattige også kan få råd til en ‘Īd al-Fiṭr. Fastemåneden afsluttes med en eid-fest.

Muslimerne bliver befalet af Allah i Koranen at faste: ”I som tror, fasten er pålagt jer, ligesom den var pålagt over dem før jer, så I kan opnå gudsfrygtighed.” (al-Baqarah 2:183) ”Den af jer, der oplever måneden [Ramadanen] skal faste i den.” (al-Baqarah 2:185)


BØN:

Man tager skoene af i et ”skorum” i moskéen. Så skal man rense sig inden man beder til Gud. Derfor er der altid en brønd, en håndvask eller nogle vandhaner ved en moské. Man skal vaske hænder og arme, ansigt og ører, og til sidst fødderne, inden man går ind i bedesalen. Den store BØN er om fredagen. Fredag eftermiddag er der en særlig bøn, som kaldes Salát al-Jum'ah (arabisk: صلاة). Dette arabiskeord betyder ”samling til bøn”. Mange moskéer har en bønleder. En ”Imam”. Der er 5 bønner dagligt:

•1.Morgen

•2.Formiddag

•3.Eftermiddag

•4.Ved solnedgang

•5.Aften

Når man beder skal hovedet være mod Mekka- og man skal helt ned på knæ og derefter bøje overkroppen ned til gulvet så pande, næse,og hænder rører jorden.


FASTE:

Hos muslimerne hedder fasten sawmarabisk og strækker sig over 30 dage i fastemåneden Ramadanen. Fasten er en af Islams fem søjler. Man faster hver dag fra daggry, til solen går ned, og i dette tidsrum må man ikke drikke, spise, ryge eller have seksuelt samkvem. Efter solnedgang afbrydes dagens faste med et måltid som samler familien. I ramadanen er fasten er pålagt alle voksne raske muslimer, undtaget er gravide, ammende, kvinder med mensturation, børn, syge, ældre, rejsende og mænd i krig. Hvis man er for syg til at faste i ramadanen, kan man faste en anden dag og hvis dette heller ikke kan lade sig gøre kan man give penge til fattige som bod.

Fasten i ramadanen afsluttes med en stor fest eid-festen, der samler familie og venner. Endvidere er der også tradition for give gaver, mange vælger vælger ofte denne dag til at markere datoen der skal gives zakat, og der er tradition for at aflægge familiegravstedet et besøg.

Blandt årsagerne til at muslimerne faster, skyldes det at man vil underkaste sig og vise lydighed over for Allah. Muslimerne bliver befalet i Koranen: ”I som tror, fasten er pålagt jer, ligesom den var pålagt over dem før jer, så i kan opnå gudsfrygtighed.” (al-Baqarah 2:183)

”Den af jer, der oplever måneden [Ramadanen] skal faste den.” (al-Baqarah 2:185)

Andre årsager som også angives som supplerende grunde er fasten skal bruges til refleksion over, hvordan fattigere lever og taknemmelighed for det man er blevet velsignet med ved frivilligt at afstå fra det (mad, drikke og samkvem med ægtefælle).

Fasten bliver i Islam, også brugt som en værn imod dårlige ting.

IFTAR:

 

RELIGIØSE HØJTIDER:

Fredag 

er en vigtig dag for muslimer, og muslimer mener generelt, at religiøse handlinger foretaget om fredagen giver større gevinst end religiøse handlinger foretaget resten af ugen. Det er væsentligt, at fredag ikke opfattes som sabbat; muslimer tror ikke, at Gud hvilede efter skabelsen. Valget af fredagen skyldes troen på, at Adam blev skabt på denne dag. Troende muslimer går til bøn i den lokale moské, beder, og lytter til en prædiken af Imamen.

Ramadan 


er navnet på måneden, hvor muslimer faster, mens der er dagslys. Ramadanen falder efter den islamiske kalender, og tidspunktet for ramadanen ændres derfor fra år til år.
Fastebrydningsfesten 
(Eid ul-Fitr eller Id al-Fitr) er festen, hvor det fejres, at Ramadanen er overstået. Dagen kaldes også Den lille Fest (al-Eid saghir). Festen afholdes derfor den første dag i måneden shawwal (se islamisk kalender).
Den store Fest 
(Eid al-Adha) eller "Offerfesten" (Kurban Bayram) afholdes to måneder og 10 dage efter Den lille Fest. Man slagter dyr for at hylde IBRAHIM offer af et får i stedet for af sin søn (i Koranen er der tale om et får, i Bibelen et lam). De, der er i stand til at tage på pilgrimsfærd gør det lige før Den store Fest.


Ashura 


er den 10. dag i måneden muharram (se islamisk kalender). Dette er den dag, hvor Gud reddede MUSA og jøderne fra Farao i Egypten ved at krydse Det Røde Hav. Ifølge islamisk tradition fastede Muhammed sammen med de jødiske befolkninger, der levede i området. Ifølge fortællinger om Muhammed, planlagde han at faste på den 9. og 10. muharram. Dette er også dagen, hvor Muhammeds barnebarn, Husayn ibn Ali, ifølge overleveringerne dræbtes i Slaget i Karbala.

Muslimsk nytår 
fejres ikke generelt som en officiel islamisk helligdag, men mange muslimer har skabt eller genoplevet en eller anden form for rituel fejring af nytåret.
Profetens fødselsdag 
(Al-Mawlidu n-Nabawi sh-Sharif) – nogle mener, at fejringen af Profetens fødselsdag er en tilføjelse i religionen, eftersom Muhammed ikke selv fejrede dagen (han fastede dog på sin fødselsdag). Der er forbud mod at fejre denne dag i Den islamiske Bevægelse, men langt størstedelen af de praktiserende muslimer fejrer dagen. Visse arabiske nationer, eksempelvis Saudi-Arabien, forbyder fejring af denne dag.
Laylat al-Qadr 
eller skæbnenatten falder på en af de ulige sidste ti nætter i ramadan (den 19., 21., 23., 25., 27. eller 29. ramadan). Det betragtes som den helligste nat i hele ramadan-måneden, eftersom det var natten, hvor Koranen blev åbenbaret til Mohammed. Natten betragtes som bedre end tusind måneder (Koranen, Sura 97:1-3). Det siges, at den der frivilligt beder på den nat, får tilgivet alle sine synder. Der er ikke sikkerhed om, hvilken af de 6 nætter, der er den rigtige, hvorfor muslimer ofte opfordres til at bede alle seks nætter for en sikkerheds skyld.
Laylat ul-Isra' wa l-Miraaj 
(Profetens himmelfærd) er den 27. rajab (se islamisk kalender). Dette er dagen, hvor Muhammed blev taget til "den yderste moské" (generelt opfattet som Jerusalem) på ryggen af en buraq (et dyr, der minder om en hest med vinger; nogle mener, at der er tale om det samme dyr, der i Det gamle Testamente omtales som en kerub) og steg til det højeste sted i himmelen. Det siges, at han forhandlede med Gud om antallet af bønner, der startede med 50 om dagen, men på vej mod jorden mødte han Moses, der bad ham om at bede Gud om et lavere antal bønner, fordi det var besværligt for Muhammeds folk at bede så mange gange dagligt. Muhammed vendte tilbage til Gud, og fik efter lang tids forhandling lov til kun at bede fem gange. Gud fremførte, at hvis de fem bønner udførtes ordentligt, så ville de tælle for 50.
Laylat ul-Bara'ah 
(de dødes nat eller frelsenatten) finder sted natten mellem den 14. og 15. Shaban (se islamisk kalender). Nogle faster om dagen for at forberede sig på ramadanmåneden, andre bruger dagen til at besøge gravsteder for deres nære. Natten er desuden nævnt i en hadith, af hvilken det fremgår, at dette er regnskabets nat. På denne nat noteres det, hvilke fødsler og dødsfald, der vil ske i det kommende år. Om denne hadith er ægte eller ej er dog omstridt. De muslimer, der tror på hadith'en, holder sig vågne hele natten og beder og reciterer koranvers.

 

ASURE:

er den 10. dag i måneden muharram (se islamisk kalender). Dette er den dag, hvor Gud reddede Moses og jøderne fra Farao i Egypten ved at krydse Det Røde Hav. Ifølge islamisk tradition fastede Muhammed sammen med de jødiske befolkninger, der levede i området. Ifølge fortællinger om Muhammed, planlagde han at faste på den 9. og 10. muharram. Dette er også dagen, hvor Muhammeds barnebarn, Husayn ibn Ali, ifølge overleveringerne dræbtes i Slaget i Karbala.



sammenkomst aktiviteter

Rundvisning

Kermez (Bazar)